
DAYAN QIGONG (Wild Goose Chi Kung)
Hvad er Qigong?
Direkte oversat betyder Qigong "energi-arbejde". Qigong er kinesiske øvelser,
som anvender åndedræt og afslapning til at opnå afstresning og styrkelse af helbredet.
Qigong er en del af kinesisk kultur og medicin som bruger både
bevægelse og meditation. Det praktiseres af millioner af mennesker
over hele verden som en behagelig måde at holde sig smidig og sund.
Der er mange slags Qigong - den vi underviser i hedder Kunlun Dayan Qigong.
Hvad er Kunlun Dayan Qigong?
Dayan betyder "wild goose" og er en stil af Qigong der stammer fra Kunlun bjergene
nær Tibet i Vestkina; heraf navnet Kunlun Dayan Qigong. Dayan Qigong er over 1.800 år
gammel, altså meget ældre end Tai Chi, og inkluderer flere forskellige former
såsom "Balancing Gong", "Swimming Dragon" og "Jade Pillar". I løbet af Jin
dynastiet, år 265 til 420, studerede Taoist og Buddhist munke indgående de
vilde gæs som delte bjergene med dem. Disse gæs, "Bar-headed geese", flyver
højere og lever længere end alle andre gæs. Munkene kombinerede deres kendskab
til kinesiske medicinske principper med fuglenes naturlige bevægelser for at
udvikle en sund og elegant måde at træne kroppen på.
Den åndelige grundlægger af Dayan Qigong var en munk ved navn Dao An.
Ifølge traditionen blev Dayan Qigong videregivet til kun en person i
næste generation og blev først videregivet når
indehaveren af færdighederne rundede 70 år. Efter 26 generationer kom
det til Yang De Shan, som passerede det videre til sit barnebarn Yang Meijun,
som døde i 2002 i en alder af 106 år. Hun var begyndt at lære fra hun var 13
år gammel og skjulte sin viden om Dayan Qigong lige fra den japanske besættelse
og gennem hele kulturrevolutionen. Efter at have været vidne til de store ødelæggelser
og tab besluttede hun i 1978, da hun var over 80 år, at delagtiggøre offentligheden i
sine færdigheder og viden om Qigong. Hun blev hurtigt kendt over hele Kina og blev
endelig anerkendt af den kinesiske regering som en af Kina's "living treasures".
Selvom hun underviste tusinder af mennesker, blev kun fem senior elever betroet at
undervise udenfor Kina. En af disse er Michael Tse, som ses på billedet ovenfor.
Master Tse har tilbragt de sidste tyve år med at undervise i og fremme denne
dybtgående færdighed i den vestlige verden. Han har skrevet tre bøger, som tilsammen
udgør den endelige autoritet på "wild goose" formen.
Peter Andersen har været elev hos Master Tse siden 1998 og er autoriseret af Master Tse til at undervise i Dayan Qigong.
Hvad vil jeg lære?
Vi vil gemmengå og lære følgende øvelser:
· "Balancing Gong" som drejer sig om holdning, åndedræt og afslapning.
· "Healthy living gong", dele 1-3, som udvikler fitness, balance, koordination og styrke
· Dayan Qigong omfatter to sæt, hver med 64 sekvenser, som tilsammen udgør en form.
Meditation
De forskellige former for øvelser får energi ("Qi") og cirkulation i gang. Meditation hjælper os til at samle og holde fast på dette Qi såvelsom den hjælper med at klare hjernen.